Nyt Vinkort er på vej - Siden er under opbygning.
Husets vine skiftes med mellemrum og sælges også på glas, mens de øvrige vin, hvor intet er nævnt, kun sælges i hele flasker.
De Laumont Pinot Noir 22 - 13% - Pays d'oc Frankrig
Klassisk og elegant er to af de ord, der bedst kan beskrive denne skønne Pinot Noir De Laumont fra sydfranske Vin de Pays d'Oc. Her præsenteres druen på fornemste vis med en frugtig og floral aroma og en dyb, rød farve i glasset. Med De Laumont Pinot Noir får du en smuk og fløjlsblød Pinot Noir, der byder på en intens og aromatisk bouquet af mørke frugter og vilde jordbær og hindbær. Derudover vil du bemærke et strejf af blomster i næsen. Smagen forfører med mørke frugter og et hint af sort peber. Tanninerne er fløjlsbløde, strukturen fin og glat. Finishen er lang og flot.
Marterey Pinot Noir 23 - 13% - Pays d'oc Frankrig
Marterey Pinot Noir er et godt eksempel på Pinot Noir’s fine egenskaber. Næse af viol og søde bær, perfektionistisk synergi og velintegreret fadpræg og fine, bløde tanniner. Fyldig, men slank, silkeblød på den måde næsten kun Pinot Noir kan være det og med fine nuancer af hindbær og jordbær.
Le Bistro de Montmija Rouge Økologisk 13,5% Pays d'oc Frankrig
Vinen er frisk og lækker med en indbydende bouquet af friske mørke bær og sydfranske krydderier. Smagen er saftig og livlig med bløde tanniner, flotte noter af mørke bær, lakrids, og krydderier en lang frugtig eftersmag.
Karl May Grauburgunder 22 - 12% - Rheinhessen Tyskland
Lækker mellemtør hvidvin af de bedste druer. Vinen er frisk, med en velintegreret syre og en duft og smag af grønne og syltede pærer.
Marchais Chardonnay Blanc 23 - 12% - Vin de France
Marchais Chardonnay er en drikkeklar, velskabt og velsmagende fransk hvidvin, fremstillet af håndhøstede Chardonnay-druer fra Loire-dalen og sydfranske Languedoc, dyrket, høstet og vinificeret lokalt under supervision af den kendte franske vinmager André Lacheteau og som en blend af druer fra disse to klassiske vinregioner dermed klassificeret i kategorien Vin de France.
Le Bistro de Montmija Blanc Økologisk 12,5% Pays d'oc Frankrig
En spændende og frisk hvidvin fra det sydfranske. Vinen har en lys gylden farve og forfriskende aroma af citrus og hvide blomster. Smagen er meget frisk med en behagelig syre og noter af citrus, grønne æbler og en snert af hvid peber. I munden er vinen behagelig aromatisk og frisk med moden frugt. En lækker tør hvidvin, der emmer af sydfransk charme og tilmed dejlig ligetil.
Grand May Rosé 23 - 12,5% - Vin De France
Indbydende og forårsfrisk, fransk rosé-klassiker, lagt i hænderne på de klassiske rosé-druer Grenache- og Cinsault, som kendes som råstoffet bag hovedparten af Sydfrankrigs populære rosé - og Provence-vine. Druerne høstes fra udvalgte terroirs i Sydfrankrig og vinificeres med teknikker fra ultra- moderne wine making med det enkle formål at skabe en superfrisk, spændstig, parfumeret rosé-vin med den karakteristiske Provence-signatur; saftig jordbær-hindbær-frugt, elegance, lav syre og let mineralitet.
Montgravet Pinot Noir Rosé 2023 - 13%
Denne frugtige og læskende rosé smager af sol og sommer og en afslappet livsstil, hvor en dukkert i havet afløses af et godt glas vin og samvær med gode venner i solen. Montgravet Rosé er et usædvanlig frisk og frugtigt eksemplar af en rosévin. Den sprudler af frugtige aromaer med hindbær og jordbær som de primære noter samt gavmilde strejf af roser og violer. Den bløde og cremede smag nærmest kalder på en slurk mere. Og endnu en…Denne rosévin er tør og let, men også både vegansk og bæredygtig fremstillet.
Le Bistro de Montmija Rosé Økologisk 11% Pays d'oc Frankrig
Vinen er lys, laksefarvet med indbydende og liflig duft af hindbær, jordbær og fornemmelser af sydfransk sommervarme og duftende lavendelmarker. Smagen er tør og spækket med røde bær og en let krydret eftersmag.
Martini Asti 7,5% - Piemonte Italien
Blød og elegant smag, hvor frisk pære og ananas kombineres i en harmonisk finish. Druernes restsukkerindhold bliver i vinen og giver den dens søde karakter og et lavere alkoholindhold. Noter af frisk drue, melon og fersken med et strejf af sød vild salvie, giver denne mousserede vin sin komplekse aroma.
Certificeret DOCG på 100% Moscato Bianco-druer, udelukkende fra disse historiske vingårdsområder i den sydlige del af Piemonte. Dette er det højeste niveau af italiensk vin-appellation og er med til at gøre at MARTINI® er nummer 1 i verden, når det gælder italienske brands af mousserende vine.