Unnamed (5) (1)

Koncerter på Byens Intime Live Scene i Gemakket, som er et særskilt lokale fra caféen, men en del af Morzybitten.

Her kan du opleve nærværende koncerter med den helt specielle stemning som intim koncerter kan give dig, men også koncerter hvor det er mere loose og dansevenlig. Intim koncerter henviser til stedets størrelse.

En koncert er mange ting og kræver at du som koncertgæst er bevist om hvilken type koncert du køber billet til.

Husk at lytte til musikken, når den spiller. Hold talen dæmpet og respekter, at dine med publikummer gerne vil lytte til koncerten og ikke dig.
 
Følg gerne stemningen i koncerten og musikken: Er der fuld smæk på scenen, så skrål dine lunger ud, som du lyster. Er der stille og tid til fordybelse, så træk vejret en ekstra gang, og mind dig selv om, at det var musikken, du - og de andre - kom for.

Det kan være svært at vurdere hvor meget der evt. skal snakkes under en koncert. Først og fremmest er udgangspunktet at man er der for musikken og stemningens skyld, men sidder man med ryggen til musikken og plapre løs under det meste af koncerten, er det bedst at man ikke køber billet, da man har andet end musikken på ærmet.

Er man meget fuld ved ankomst eller bliver det under koncerten, vil vi desværre blive nødt til at afvise dig fra koncerten. 

Er man evt. generet af ovenstående, så hold den gode tone og sig det til folk ordentligt eller henvend jer til personalet, vi er selvfølgelig også selv opmærksom på det.

Vi afholder intim koncerter med lokale, lands og internationale kunstnere på højt niveau. Det at komme helt tæt på dygtige sangere og musikere e en nærværende oplevelse som man ikke får på et større spillested, og ja, jo større, jo mindre. Vi vil gerne give jer en helt unik mulighed for at høre nogle af de kunstnere på tæt hold og på den måde få en rigtig god aften med masser af underholdning. Intim koncerter kan give dig selv, sammen med vennerne, kæresten eller hvem du nu har lyst til at tage med, en uforglemmelig koncertoplevelse.

God stemning og atmosfære, tilsat kræs for ganen og ørerne har høj værdi for os. Vores koncerter er skræddersyet til den brede smag, og der er fokus på hygge og samvær, da vi har en intim atmosfære, der fuldender oplevelsen.

Hvis ikke andet er nævnt, har man fast plads(er) ved ankomst, vil man gerne sidde sammen med nogle hvor billetterne er købt af flere forskellige personer, sender man blot en mail til os med info herom.

Koncertmenu tilbydes i begrænset antal før koncerten og skal være indtaget i det oplyste tidspunkt, så der er spist af i god tid inden koncerten.

Typisk for en koncert aften er programmet følgende.
Kl. 18.00 Døren åbner til Gemakket
Kl. 18.30 - 19.00 Koncertmenuerne serveres
Kl. 20.00 Koncert start
De fleste koncerter starter kl. 20, men der kan være koncerter med andre tidspunkter, så vær opmærksom på det.

Priserne på vores koncerter er fair og starter ved 100 kr. vi tilbyder enkelte koncerter med gratis entre, her kan der kun reservers plads hvis man samtidig bestiller spisning, igen i begrænset antal.

Meld afbud. Uanset hvad begrundelsen er eller tidspunkt før en koncert, er det møg ærgerligt at have tomme stole til en udsolgt koncert og vil prøve at besætte dem på anden vis eller flytte rundt på bordplanen. Vi kan ikke love at refundere billetterne, men jo før man melder fra, des større chance. Det er også vigtigt at vi får at vide hvis antallet i billetkøbet ændre sig.

#Godkoncertskik